Overvågning af vægttab i regneark

Når man forsøger at tabe sig, er det altid godt at overvåge vægttabet. Det giver motivation til at fortsætte, når man kan se resultater hver uge, nogle gange hver dag.

Der findes flere måder at lave overvågningen på. Et godt bud er Excel regneark.

Når man åbner Excel 2013, ser man forskellige skabeloner. Hvis du ikke kan se skabelonen “Overvågning af vægttab”, så brug søgefunktionen øverst. Søg efter “Vægttab”.

Dag til dag-graf og skema

vaegt-sporing-dag-til-dag




Uge til uge-graf og skema

vaegttab-overvaagning-excel-regneark

Under grafen har Excel indsat datoer. Til højre for datoerne kan du indsætte din vægt.

Hvorfor bruge en graf?

Nogle vil måske mene, at det er noget bøvl. Og i øvrigt er det lettere bare at veje sig og holde øje. Men min personlige erfaring er, at man kan blive mere motiveret til et vægttab, når man kan se en graf. Den kan jo også vises til andre og deles på Facebook m.m.

Vægttab med kalorietabel

I regneark er det også oplagt at lave en kalorietabel. Indsæt de madvarer, som du oftest spiser. Det er let at finde antallet af kalorier på emballagen. Man kan selvfølgeligt også finde dem på nettet.




Jeg vil anbefale, at du laver en kolonne med produkter + én med antal kalorier pr. 100 gram – Og herefter kan du så indsætte en kolonne, der viser, hvor meget du skal motionere, hvis du har spist x antal gram af den pågældende fødevare.

Kulhydrater og proteiner

Mange bliver forvirret over, hvad de skal spise. Men én ting er sikkert: Det samlede antal kalorier må ikke overstige det antal kalorier, som du forbrænder. For så bliver du fed.

Nogle mennesker tager fx 3-4 kilo på om året. Efter få år bliver de fede.

Det gælder om at lave små ændringer, som du kan holde ud. Jeg kender mennesker, som har tabt 10 kilo på 14 dage, men det holder sjældent i længden. De tager kiloene på igen næsten lige så hurtigt. Problemet er, at man sætter nogle urealistiske mål. Nogle madvaner, som ingen har lyst til at holde.

Virker det med motion?

Mange har en idé om, at man godt lige kan tage på McDonalds, når man nu har ligget i romaskinen i en hel time. Hvis du spiser en Marsbar, skal du løbe i langt over en halv time (afhængig af din krop).

Hvis motion skal virke, så skal man i hvert fald ikke begynde at tænke “yes, nu kan jeg spise mere!”.

Hvis man begynder at dyrke meget motion uden at spise mere, så virker det fint.

Motivation til vægttab og motion

Mange mangler motivationen.

Når du ikke har motivationen, kan der være flere årsager. I humanistisk psykologi er der forsket meget i, hvad der motiverer mennesker.

Lad os begynde med, hvad der kan ødelægge motivationen. For det er sikkert det problem, som de fleste slås med, når de ønsker varigt vægttab.

1) Du tror ikke på strategien / planen.

2) Det virker for svært eller uoverkommeligt.

3) Manglende mulighed for belønning eller straf.

Denne tretrinsmodel kan hjælpe dig med at finde motivationen til motion og vægttab, der holder.

Ang. punkt 1)
Selvom man lægger en realistisk plan for sundere livsstil og varigt vægttab, så kan man have en følelse af, at det nok ikke nytter alligevel. Du er nødt til at tro på planen. Ellers virker det ikke. Det hjælper, hvis din plan er skåret ud i små skridt, fx 2 kilo efter en uge. Det haster ikke. Planen skal virke realistisk, og når du først har gennemført en lille del af den, vil du blive mere motiveret til at fortsætte.

Ang. punkt 2)
Dette hænger også sammen med strategien “små skridt”. Det må ikke blive for uoverkommeligt.

Ang. punkt 3)
Det er ikke sikkert, at dine venner og kolleger vil stå og klappe, når du viser dit vægttab. Rosen får du, når du kan se dit vægttab, og når du senere får det bedre med dig selv, fordi du er gladere for din krop.

Brug kalorietabellen

Til de små skridt er kalorietabellen et godt middel. Du kan fx sætte en strategi, hvor du først måler dit normale kalorieindtag – herefter kan strategien være “reducering med 10 %”.

En tanke om “Overvågning af vægttab i regneark

  1. ja te6nk allerede en uge siden – og if8vrigt tak for sidst, super hligeyggt du gad komme :o)Super flotte kort og ikke mindst navne skiltet, utrolig hvor du fe5r alle de gode ider fra men tak bliv gerne ved gggg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *