Mere html…


Punkt 2: Mere html…

Først skal vi lige kigge lidt på vores kode:

<html>

<head>
<title>
Din hjemmesides titel skrives her...
</title>
</head>
<body>
Her skriver du hjemmesidens indhold...
</body>

</html>

Koden <html> betyder noget i retning af “her begynder hjemmeside”. Og den sidste kode </html> betyder “her stopper hjemmeside”. Så skråstreg betyder, at koden stopper.

Læg mærke til, at du også har en kode, der hedder <head> og en, der hedder <title>. Det, som du skriver mellem <title> og </title> kommer til at stå øverst i browseren.

Lad os se på lidt flere koder…

1) Indsætte billeder

Du indsætter billeder med denne kode: <img src=”mitbillede.jpg”> – koden skal stå et sted mellem <body> og </body>.

Hvis din html-fil ligger på skrivebordet, så skal billedfilen ligge samme sted – så computeren kan finde den. Eller skal du indsætte hele stien, fx <img src=”dokumenter/billeder/mitbillede.jpg”> – men det andet er lettest til at begynde med.

Du skal være opmærksom på, hvilket format dit billede har. I eksemplet er den en jpg-fil, men hvis du har en gif-fil, skal der stå “mitbillede.gif” osv.

Typiske problemer:

a) Dit billede ender måske med JPG ikke jpg. Løsning: Skriv det med store bogstaver i koden.

b) Din billedfil ligger et helt andet sted end html-filen. Løsning: Læg dem i samme mappe.

2) Justere billedstørrelse

I koden <img src=”mitbillede.jpg”> tilføjer du dette <img src=”mitbillede.jpg” width=”70″>

Nu kan vi styre bredden. Højden styrer du ved at tilføje height=”70″. Men pas lige lidt på, når du både bruger width og height-koder samtidigt. Billedet kan hurtigt blive dårligt, hvis fx bredden bliver for stor i forhold til højden:
html

Gå videre til punkt 3, hvor du kan lære om links m.m.

Eller se, hvordan du smider din side ud på nettet her: Sådan får du siden ud på nettet

4 tanker om “Mere html…

  1. Hej, var igang med at lære at lave en hjemmeside da jeg skulle til at sætte et billed en gjorde jeg præcis som der stod i beskrivelsen, men da jeg åbnede “hjemmesiden” var der ikke et billed men et lille tegn på at den ikke kunne indlæse billedet. begge ting er i samme mappe… Kan det have noget at gøre med at jeg har Windows 7?

  2. Der kan være flere grunde

    Hvis det er et jpg-billede, skal der stå .jpg til sidst, nogle gange står det med store bogstaver: .JPG – ellers skal du tjekke, om det er et andet billedformat, fx .gif

    Du kan altid højreklikke på billedet og trykke “Egenskaber”, hvis du vil se, hvilket format det er.

    Hvis det ikke virker, så prøv at skrive hele stien til billedet: “http://www.computeraben.dk/mitbillede.jpg”

    Det har ikke noget at gøre med, at du har Windows 7.

  3. Har endnu engang prøvet det med billedet. og gemte det fra hjemmesiden men der kommer stadig det lille tegn frem

    – Tak for denne lille guide med hjælp til at lave hjemmesider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *