Hvordan laver man en 301 redirect?

301 redirect bruges til at flytte sider, således at brugeren automatisk sendes videre fra den ene side til den anden.

Behovet for at lave 301 redirect omtales ofte i forbindelse med søgemaskineoptimering og opstår fx, når man ændrer domænenavn og vælger at lægge alt indholdet fra sin gamle side over på en ny side. Det ville jo være lidt ærgerligt, hvis alt trafikken til den gamle side ikke bliver brugt til noget.

Det kan også være nødvendigt, hvis man ændrer fra html til php og gerne vil have trafikken ført videre til de nye php-filer.

Man kan fx lave sin 301 redirect i en .htaccess-fil. En sådan fil laves kort fortalt ved at åbne programmet Notesblok. Skriv:

Redirect 301 /dengamleside.html http://www.dennyeside.dk/nyside.html

Gem som “.htaccess” (husk punktum først). Denne fil lægges i rodmappen på den side, som skal flyttes.

Du kan også flytte hele siden:

Redirect 301 / http://www.minnyeside.dk/

Koderne fortæller, at siden er flyttet permanent.

Redirect med meta-koder

Du kan også lave en redirect i dine meta-koder (koder, som skal ligge mellem <head> og </head>):

<meta http-equiv=”refresh” content=”10; url=http://example.com/”>

Her styrer tallet (10), hvor mange sekunder der skal gå, før den sender brugeren videre. Metoden kan ikke anbefales. Søgemaskinerne kan måske ikke lide den, og brugerne kan i hvert fald ikke (i de fleste tilfælde).

Tilbage til Søgemaskineoptimering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *