Makro i Word – hvordan laver man makroer? 2007

Makroer kan sammenlignes med en båndoptager. Den optager noget og kan afspille det igen senere.

Med makroer i Word kan du spare en masse tid. I hvert fald, hvis du ofte oplever, at du skal skrive noget, som du har skrevet mange gange før.

Eksempel: En lærer retter opgaver og oplever, at han flere gange om måneden skal give den samme forklaring på en sprogfejl. Det kunne være en del af kommareglerne, fx.

Den forklaring, som læreren skriver ned, kan gemmes som makro og trylles frem igen og igen efterfølgende.

Sådan gør man:

1) Tryk på fanen “Vis”.

2) Vælg den nederste del af knappen “Makroer”.

3) Tryk “Indspil makro”.

4) Tryk på den store knap “Tastatur”. Nu kan du vælge en genvejstast, fx CTRL + L (den skal bruges til at trylle det gemte frem igen hurtigt).

5) Tryk “Tildel” og “Luk”. NU OPTAGER WORD ALT, HVAD DU LAVER.

6) Skriv et par linjer, som Word skal huske, fx din adresse.

7) Tryk på den nederste del af knappen “Makroer” og vælg “Stop indspildning”. NU KAN DU TIL ENHVER TID FÅ DIN ADRESSE FREM IGEN BLOT VED AT TRYKKE CTRL + L

Tak, fordi du bruger Computeraben.dk

Hvis du bruger et nyere Wordprogram, så søg efter “makro” øverst, så kan du vælge en artikel om makro i Word 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *