Søgemaskineoptimering til billeder

Søgemaskineoptimering fokuserer meget på indgående links, tekster, navn på domæne m.v. på siden.
For lang tid siden opdagede jeg, at en stor del af trafikken på min side Hundetips.dk kommer fra Googles billedsøgning. Der er altså gode muligheder for at få trafik ved at tænke lidt mere på billeder og søgemaskineoptimering.
På mange hjemmesider ser html-koden for billeder sådan ud:

<img src=”P122.jpg”>


Men søgemaskinen kan selvfølgelig ikke se billeder. Derfor er det en god idé at tilføje et par ting:

<img src=”P122.jpg” alt=”billede af Skt. Bernhardshund” title=” billede af Skt. Bernhardshund”>


Det er altså koder, som fortæller søgerobotten, hvad billedet forestiller.
Har filnavnet på billedet nogen betydning for søgemaskineoptimeringen på billederne? Tja, du kan jo prøve at lave en billedsøgning på et emne, som mange konkurrerer om at blive synlige på, fx biler. Du vil opdage, at de øverstplacerede resultater næsten altid er billeder, hvis filnavn indeholder søgeordet, i dette tilfælde ”biler”.
Vi kan derfor gøre sådan:


<img src=”skt_bernhardshund_hunde.jpg” alt=”billede af Skt. Bernhardshund” title=” billede af Skt. Bernhardshund”>



Når du har lavet koderne rigtigt og givet billederne et filnavn med kodeordet, så mangler du bare at have en god tekst nær billedet. Dette er en vigtig del af din Søgemaskineoptimering.
Men søgemaskineoptimering er nu alligevel noget gådefuldt noget. Når jeg fx laver en billedsøgning på Schæfer, så ser jeg (på 1. side) flere af de billeder, som jeg har på mit domæne Hundetips.dk – og det er jo godt. Men søger jeg på Labrador, kommer der ingen (i hvert fald ikke på side 1), selv om jeg har lige så mange labrador-billeder på min side. Og de har været der lige så længe som de andre. Det giver vel næppe mening at hævde, at der er mere konkurrence på sidstnævnte, og at dette skulle gøre det sværere at ranke på ordet?

Tilbage til Søgemaskineoptimering

2 tanker om “Søgemaskineoptimering til billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *