Få besøgende til at vende tilbage

Som en erfaren amerikansk AdSense-bruger har skrevet, handler en stor del af AdSense-indtjeningen ikke kun om søgemaskineoptimering og placering af annoncer, men også om at lave godt indhold, som får folk til at vende tilbage til siden.
websider seo
Andre hævder næsten det modsatte: Lav indholdet så dårligt, at de får lyst til at klikke på en reklame, bare for at komme væk fra siden.

Tja, der findes vel også folk, som tisser i bukserne for at få varmen. For ved at lave dårligt indhold får man i sagens natur ikke folk til at vende tilbage, og Google bryder sig slet ikke om MFA’er, dvs. sider som er ‘made for AdSense’. Derfor forøger du også risikoen for at blive smidt ud af Google, når indholdet er dårligt.

Tidligere lyttede jeg lidt til dem, som havde smarte idéer. Blandt meget andet dén med dårligt indhold. I dag har mange af dem sjovt nok ikke AdSense på deres sider, selvom det ville være oplagt.

En af de dummeste idéer, jeg har hørt, for nu at blive ved det emne, er at sende folk en på en side (bl.a. gennem effektiv søgemaskineoptimering), hvor der ikke kan klikkes på andet end reklamer. Igen må man sige, at glæden ved at urinere i bukserne er kort. For selvfølgelig kan Google på lang sigt undersøge den slags.

Faktisk har jeg oplevet, at brugere roser mine annoncer!! Ja, de nævner, at det er en god ting, at en side har en sektion med annoncer, hvor relevante varer bliver fremvist. Sådan har jeg det selv med gode sider. De har faktisk lavet AdSense som en naturlig og brugbar del af indholdet.

Kort fortalt skal man ikke lave non-konverterende trafik på siden. Det hjælper ikke nogen. Uden konverteringer hjælper det heller ikke at lave søgemaskineoptimering.

Konklusionen på dette indlæg er, at du kan regne med, at følgende 3 faktorer er de vigtigste (hvis vi lige ser bort fra søgemaskineoptimering):

1) Indhold
2) Indhold
3) Indhold

Og 4) Lyt ikke til at de “smarte råd”. Hvis du er i tvivl om, hvad ‘smarte råd’ dækker over, så sig bare til. Jeg svarer gerne med masser af eksempler,

Tilbage til Søgemaskineoptimering

En tanke om “Få besøgende til at vende tilbage

  1. Du har fuldstændig ret! Har alt for ofte set hjemmesider med elendigt indhold, hvor ejermanden så har tjent kassen i en periode på et par måneder, hvorefter indtjeningen er gået fuldstændig i nul. Hvis man vil have en stabil indtjening på nettet, er godt indhold simpelthen vejen frem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *