Prissammenligning på bredbånd

Læs mere

Selvom bredbåndspriser i dag ligger tæt på hinanden, kan det være rart at se en enkel, men alligevel udførlig, opstilling af priser på bredbånd. Som du kan se i skemaet ovenfor, er der rigtig mange udbydere af internet. Det er en klar fordel for dig. For med de mange internetfirmaer er der konkurrence på priser. Ingen har monopol på bredbånd.

Hvis du er i tvivl om, hvilken hastighed der passer til dine behov, kan du se en guide på forsiden af denne side. Kort fortalt kan man i dag få 20 Mbit/s til rimelige priser. Der er efterhånden ingen grund til at gå længere ned, hvilket prissammenligningen også antyder. Med ca. 20 Mbit/s kan du lave det meste på dit internet, fx kan du streame film i HD (den gode kvalitet), fx på Youtube eller dr.dk. Det gør heller ikke noget, hvis der er mere end én på nettet. Dog kan det være problematisk, hvis i er 4-5 internetbrugere, som alle har for vane at downloade store filer. Især hvis det sker samtidigt. Her bør man gå op i et hurtigere bredbånd. Prissammenligning her:

Er prissammenligning det eneste?

Nej, man bør se på flere ting. Nogle gange er man nødt til at spørge, hvad det koster med installation / oprettelse. I guiden ovenfor er installationspriserne med. Man bør også se lidt på, hvilken kvalitet og renomme det har. Fx kan nogle internetudbydere være kendte for at levere mindre end det, som står i deres reklamer. Dette er dybt problematisk, og man bør derfor altid undersøge firmaet på nettet. Det kan fx ske på Trustpilot. Eller man kan lave en simpel Google-søgning. Prissammenligning viser med andre ord ikke alt, når man skal vælge bredbånd.

Billigste bredbånd?

Mange er interesserede i at komme af med så lidt som muligt. Men det er ikke altid klogt at fokusere på det billigste bredbånd derude. For det første vil der ofte være mærkbar forskel i download-hastighed mellem det allerbilligste og så en lidt dyrere bredbåndsforbindelse. For det andet skal man være opmærksom på, at billigt bredbånd ikke er det hurtigste. Da internettet hele tiden udvikler sig, er det godt at være et skridt foran. Hvad jeg mener med dette, er, at hjemmesider, film, ja, det meste indhold på nettet, har en tendens til at kræve hurtigere og hurtigere forbindelser. Det betyder, at den billige forbindelse hurtigt kan blive for langsom, og man bliver således nødt til at ændre i opsætningen for at få de mest basale ting til at virke.

Guiden ovenfor er en generel rettesnor. Nå man klikker “bestil” hos en af udbyderne, skal man selvfølgeligt undersøge de forskellige vilkår, som ikke lige ses i et enkelt skema til prissammenligning. Fx bør man tjekke vilkår under installation / oprettelse.

Opdatering af prissammenligningssider

Det skema, som du kan se øverst, opdateres løbende. Dette er vigtigt. For nogle sider til sammenligning af priser er håbløst forældede. Det betyder, at de nævnte priser ikke gælder længere. Måske kan diverse vilkår og betingelser for oprettelse og installation også have ændret sig.

Tjek dit område

Én ting er at sammenligne priser, noget andet er at undersøge, om din udbyder kan dække i dit område. Når vi taler om højhastighedsnet, er det ikke sådan, at firmaerne kan dække overalt. Ud fra dit postnummer (kommune) kan de sige dig, om du kan få det hurtige net. Det kan i øvrigt være en fordel at arbejde lidt for at få muligheden for godt bredbånd, hvis den ikke allerede er der. Man kan gøre kommunen opmærksom på problemet i, at internettet ikke er hurtigt nok i ens lokale område. Det har betydning for menneskers lyst til at bo i området. Internetmuligheder og hastigheder er nemlig med til at bestemme, hvor attraktivt et område er at bo i. Internet har betydning for huspriser. Prissammenligning på huse hænger faktisk også sammen med nettet. Lidt folkelig opbakning kan hjælpe på dette område.

Er 10 Mbit/s hurtigt nok

Det korte svar er nej. Med mindre du stort set kun bruger nettet til e-mail, læse tekster på hjemmesider, men ikke noget med film eller tunge filer. Som du kan se i prissammenligningen, gør det ikke den større økonomiske forskel, om man vælger 10 Mbit/s eller om man kører op i det dobbelte.

Erhvervs bredbånd og prissammenligningen

Til erhvervsbredbånd er priserne normalt ikke så vigtige. For de fleste trækker den slags fra i skat, og da stabilitet og hurtighed er et must, når man bruger det i en virksomhed, kommer priserne til at stå i baggrunden.

I store virksomheder er der ofte mange på internettet på samme tid. Og selv i de små virksomheder kan det være godt at købe hurtige forbindelser til internettet. For efterhånden som tiden går, bliver siderne tungere, dvs. indholdet fylder mere (fx pga. bedre filmkvalitet). Det betyder, at man langsomt vil sakke bagud med det langsomme internet. Dog er problemet ikke større, end at man kan ringe til sin udbyder og bede om større hastighed. Fx fibernet.

Fibernet er en fordel for dem, som tænker langt frem. Nogle kalder fibernet for den fremtidssikrede løsning. Med fibernet er det ikke noget problem at køre med tv i høj opløsning + telefoni + internet download. Ved prissammenligning af internet er det for mange oplagt at gå til fibernet, da man får noget af det mest stabile og hurtige. Ideelt til den store familie eller virksomhed, hvor der er mange brugere på samme tid.

I dag oplever familier og virksomheder, at folk ikke kun er koblet på bredbånd med computeren. De bruger også tablets og mobiler til at trække internettet ned. Derfor bør man vælge fibernet, hvor alle kan være på samtidig uden dårlig samvittighed over, at den næste måske ikke kan være på.

I dag forventer folk at kunne streame fra internettet i HD kvalitet. Alt andet er for gammeldags.

Du kan desuden få en løsning, hvor upload og download kører med samme hastighed. Derfor er der ikke noget med, at det hele går langsommere, når man sender noget ud af huset, end når man downloader via bredbånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *