Indholdsfortegnelse i Word 2003

[email_link]

Hvis du bruger Word 2007, så klik her

Har du en færdig tekst med overskrifter? – Godt!

1) Markér den første overskrift. Tryk på trekanten lige til højre for “Normal” (se billedet herunder). På listen vælger du “Overskrift 1″. Nu ved din pc, at det er en overskrift. Gør det samme med alle de andre overskrifter.

tekstbehandling

2) Klik med venstre museknap øverst i dokumentet (der, hvor du vil have indholdsfortegnelsen). Tryk Indsæt → Referencer → Index m.m. → Vælg fanen “Indholdsfortegnelse”. Fjern markeringen under “Brug hyperlinks i stedet for sidetal”. Tryk OK.

3) Nyd synet af en professionelt udført indholdsfortegnelse.

- Hvis du har problemer, så se “Ofte stillede spørgsmål” længere nede på siden.


Ofte stillede spørgsmål:

Hvorfor kommer indholdsfortegelsen midt i teksten i stedet for øverst?

Svar: Fordi cursoren (den blinkende lodrette streg) har været midt i teksten. Husk at placere cursoren øverst i dokumentet, lige før du vælger “Indsæt”.

Jeg vil ikke have, at alle underoverskrifter kommer med i fortegnelsen, fx Overskrift 3, 4.?

Så skal du herind: Tryk Indsæt → Referencer → Index m.m. → Vælg fanen “Indholdsfortegnelse”. Her kan du bruge “Vis niveaer”. Vælg fx 2 – så får du kun den største overskrift + den næststørste – og ikke flere. Tryk blot “Ok”, når du har valgt niveauer. Du bliver spurgt, om du vil erstatte. Vælg “Ja”.

Hvordan opdaterer jeg indholdsfortegnelsen, når jeg har ændret sidetal eller navne på overskrifter?

Svar: Højreklik i indholdsfortegnelsen og tryk “Opdater”.

Hvordan laver man indholdsfortegnelse i Word?

Svar: Se ovenfor

Jeg vil ikke have sidetal på første side?

Svar: I 2003: Vælg “Indsæt”, dernæst “Sidetal”. Nu kan du fjerne fluebenet ved “Vis sidetal på første side”. Hvis du vil have, at siden lige efter indholdsfortegnelsen skal være side 1 (det er det mest rigtige at gøre) – så gentag de to første klik (“Indsæt”, dernæst “Sidetal”) og vælg så “Format”. Nu kan du vælge “Begynd med…” Vælg 0. Dvs. at indholdsfortegnelsen er på side 0 (men nullet vises ikke). Derefter kommer side 1 (fx der, hvor indledningen er).

Hvordan ændrer jeg skrifttype i fortegnelsen?

Du kan altid ændre skrifttyper og størrelse blot ved at markere hele indholdsfortegnelsen og så vælge skrifttype eller størrelse.

Download artiklen her: Download PDF

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>