Så skete det endeligt! Google har lavet en helt ny browser, som du kan downloade helt gratis: Google Chrome.
Hvad er det særlige ved den?
For det første er den lavet således, at fanerne fungerer uafhængigt af hinanden, og derefter gør det ikke så meget, hvis én af fanerne skulle gå ned midt i det hele. De andre vil fortsat køre.
Og så gør den nye browser mere for din sikkerhed. Den advarer dig simpelthen, hvis du er på vej ind på et websted, som er mistænkt for phishing eller malware – eller en side, som du bare ikke bør komme ind på af andre grunde.
Det er desuden lettere at bogmærke sider i Google Chrome. Man klikker blot på stjernen til venstre for adressen, og wupti – siden er bogmærket!
Og så er designet selvfølgeligt præget af den enkelthed, som virkelig må siges at være Googles varemærke.
En morsom og måske vigtig funktion er ‘inkognito-tilstand’. Ved at klikke på denne funktion vil browseren ikke gemme nogle oplysninger, når du surfer. Så med Google Chrome er det nemt at undgå at synliggøre sin færden på nettet over andre.
Download artiklen her: