Jobansøgning skabelon i word + Eksempel på jobansøgning

Jobansøgning skabelon i word

Et godt eksempel på en gratis skabelon til en jobansøgning findes i Words indbyggede skabeloner.

Sådan gør man:

1) Tryk på Office-knappen – det er den runde, som sidder øverst til venstre. Vælg “Ny”.

2) Nu ser du en liste med forskellige typer, fx skabelon til indbydelse. Skabelonen til jobansøgninger er ikke synlig – men du kan finde en skabelon til jobansøgninger ved at bruge søgefunktionen øverst. Skriv “ansøgning” i søgefeltet, og vælg skabelonen.

Eksempel på jobansøgning, uopfordret m.m.

Når du vælger at søge efter ansøgninger (som i punkt 2 ovenfor), får du et resultat med titlen “Brevforside til ansøgning om midlertidig stilling”. Denne skabelon giver dig et rigtig godt eksempel på en jobansøgning. Tryk på den, og vælg “Hent” (nederst til højre). Nu kan du se et gratis eksempel på en jobansøgning. Som du kan se, er det ikke et eksempel på en uopfordret jobansøgning. Men den kan selvfølgeligt laves om efter behov.

Don’t blend in, stand out

Vi må jo se i øjnene, at virksomhederne modtager rigtig mange jobansøgninger. Derfor er man nødt til at skille sig ud fra mængden. Vær kreativ. Brug ikke et eller andet kedeligt pasfoto. Brug dine bryllupsbilleder eller billeder, hvor du springer ud fra en bro i bungy jump. Ok, måske har du ikke mulighed for at vise lige de to eksempler. Men pointen er den samme: I en ansøgning skal man skille sig ud fra mængden og vise, at man har energi og lyst på livet. Nogle kan finde på at vise deres Facebook-profil i ansøgningen.

I bogen Succes skriver Jack Welch om, hvordan man skal udvælge potentielle medarbejdere. Lad mig lige slå fast, at Welch er én af USA’s største forretningsmænd. Nå, men han skriver, at man skal gå efter dem, som viser interesse for mange ting, og dem, som virker engageret i meget. De skal have en helt særlig energi, som stråler hele tiden. Man er nødt til allerede i jobansøgningen at vise, at man har denne energi. Nogle jobansøgere kan ligefrem have svært ved at svære på et så grundlæggende spørgsmål som “hvorfor vælger du lige denne stilling?”.

Med skabelonen i Word er der selvfølgeligt en risiko for, at du netop ikke kommer til at se anderledes ud. Så husk at modificere den, så den passer til dig. Vær ikke bange for at fortælle, hvad du laver i den fritid. Vær ikke bange for at vise, hvem du er.

Skabelonerne i Word er gode til flere job, lige meget om du vil være sygeplejerske, lærer, rengøringsassistent eller pædagog. Og så er de jo gratis.

Lidt ekstra

Brug evt. jobdatabaser som fx Jobindex.dk eller Jobzonen. Der findes også CV-databaser og jobsider, som dækker et bestemt lokalområde. Her kan jeg fx nævne Job i Kolding og Job i Århus. Det er Ofir, som har lavet de lokale databaser. Dog kan man blive en smile skeptisk, for undersøgelser viser, at flere får job gennem personlige anbefalinger.

Kom da i praktik, så er du i gang!

Det handler altså ikke så meget om jobregistre og offentlige jobcentre, som det handler om at blive ser og hørt af andre. Derfor kan det også være en rigtig god idé at bede om at komme i praktik et sted. Det kan evt. være som en aftale mellem dig, virksomheden og din A-kasse. Nu kender jeg fx lidt til det med at søge stilling som gymnasielærer (adjunkt, pædagogikum-stilling), og her har jeg faktisk nogle eksempler på ansøgere, som har fået et job ved først at tilbyde at komme som praktikant. Det kan selvfølgeligt være lidt surt i begyndelsen, når man skal arbejde uden at få mere for det. Men tænk langsigtet. Jeg er sikker på, at praktikken ikke kun er en god idé, når man søger stillinger inden for undervisning og pædagogik. Problemet for mange ansøgere er, at virksomhederne ikke ser andet end et stykke papir med nogle beskrivelser af dig og din uddannelse og erfaring. Det siger jo ikke meget om, hvem du egentlig er, og hvilke personlige egenskaber du har. Se det fra virksomhedens side: Har man haft en god deltidsmedarbejder gående i noget tid, så vil man faktisk gerne hjælpe personen, hvis han da ellers har været flink og vist gode kompetencer til stillingen.

Ikke alle brancher er lige nemme

Når man kigger på jobsider, er det tydeligt, at det for nogle ansøgere er lidt sværere, men ikke umuligt. I skrivende stund kan jeg fx se, at der i kategorien pædagog, undervisning og forskning er over 1000 stillinger ledige. Men i andre kategorier som fx Finans og økonomi er der under 300. Det kan også have noget at gøre med, hvordan firmaerne finder deres ansatte.

Flere jobrelaterede links

Ofir – lige nu har de over 8000 stillinger i databasen. Er du virksomhedsejer eller ansvarlig for rekruttering, så kan du også bruge Ofir til at finde den rette medarbejder.
Studenterguiden – denne jobportal viser stillinger til dem, som skal bruge et relevant studiejob.

Dette indlæg blev udgivet i job, Word. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Jobansøgning skabelon i word + Eksempel på jobansøgning

  1. Lis skriver:

    Det ser noget bedre ud end det jeg selv havde lavet, og det er jo rart at man ikke skal bruge for lang tid når man sidder hver dag og sender uopfordret jobansøgning ud. Tak for fiffet. Håber der kommer flere.

  2. Jens skriver:

    Godt initiativ. Man kan gøre rigtigt meget for at lave en god ansøgning og det betyder enormt meget, når arbejdsgiveren skal læse den igennem. Er den for rodet og ustruktureret, så kan det betyde, at man ikke får jobbet.

  3. Lars skriver:

    Jeg kan især godt lide rådet om “Don’t blend in, stand out”. Hørte engang om en arbejdsløs håndværker der sendte sin ansøgning skrevet på en dør, som blev sendt med pakkepost

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>